Tilmelding

I Roninkai har vi ingen sæson, der er mulighed for at træne alle årets 52 uger, hvis du har lyst.

HVAD SKAL JEG HAve MED TIL TRÆNING?

Når man begynder til kendo, har man som udgangspunkt kun brug for almindeligt træningstøj (ikke alt for løstsiddende) og sine bare fødder samt et åbent sind. Du kan låne et shinai (bambus sværd) af klubben og måske endda også kendogi og hakama, såfremt klubben har den korrekte størrelse.

Vi anbefaler, at man køber sit eget shinai efter anden prøvetime. Du vil kunne købe et gennem klubben. Skulle du mod forventning ikke ønske at melde dig ind i klubben efter din prøveperiode, så vil klubben købe det tilbage for samme pris.

Hvornår du vil købe din keikogi og hakama er valgfrit, men klubben vil kun kunne låne dig tøj i 4-6 uger (under forudsætning af, at vi har noget til udlån) og man vil heller ikke kunne tage sin bogu prøve, før du har din egen kendodragt og selv kan passe på det. Vi er altid behjælpelige omkring køb og håndtering af træningsudstyr.

Køb af Bogu (rustning) koordineres med sensei, når man er ved at nå et niveau, hvor det er relevant. Dog skal man først bestå bogu prøven og det kan tage alt fra 4—8 måneder at nå dertil.